Carsten Frank

DER HVOR DEN KUNSTNERISKE PIL RAMTE
Af Billedkunstner Carsten Frank
 

Tilbage i 2005 var jeg så privilegeret, at blive valgt til at løse en stor udsmykningsopgave for Jyske Finans i Silkeborg. Oprindeligt skabte jeg, på et lille års tid 9 store malerier med et samlet volumen på 1,4 x 24 meter. Landskabsfrisen LAND var nu en realitet. Den består af tidstypiske, ekspressive landskabsfortolkninger, der efterlader en iboende moderne problematik. Nemlig den, at vi som kunstnere i dag ikke er i stand til at fremstille naturen omkring os som den virkelig ser ud, fordi vi selv som levende mennesker er løsrevne og fragmenterede i en noget ublid og hård verden. Når det er sagt, er billederne alligevel et bevis på de påvirkninger naturen og årstiderne har haft på mit nordiske sind. Det er fragmenter fra de dage i året hvor den kunstneriske pil ramte, og det har været mindre væsentligt, om der var lige dele sommer som vinter.
 

Frisen fik ord med på vejen. I mit atelier i Spanien, der nu var fyldt til bristepunktet af disse store danske landskaber, sad jeg nærmest i en blanding af længsel og en slags abstinenser, og forfattede de tekster, der kom til at ledsage malerierne. Teksterne afspejler i virkeligheden et mere romantisk livssyn end selve malerierne, og denne kobling kom til at tænde en flamme i Kristian.

 

Med en flot musikalsk ballast, kastede Kristian sig altså over mine malerier og tekster. Det var på en gang overvældende og smigrende. Men da jeg ligesom var kommet mig over benovelsen, meldte der sig alligevel en slags spænding, eller næsten frygt. Nu skulle malerierne pludselig både spilles og høres - ikke bare ses på. Ville han nu fortolke og ramme de stemninger, som også var min fornemmelse? Ville musikken opsluge det hele, eller ville vi ramme en smuk symbiose? Det er vel mest et spørgsmål om smag. Kristian har haft den fulde kunstneriske frihed, og med meget få undtagelser har han ramt det ypperste og hårfine, jeg kunne ønske.